Kalve bliver transporteret ulovligt i Danmark

DYRETRANSPORT: Danske kalve bliver transporteret rundt i landet, selvom deres navlestreng enten ikke er helet fuldstændigt eller endnu ikke faldet af, og det er ulovligt. Det viser nyt svar til Folketinget fra fødevareministeren.

Ganske kort efter en kalv er kommet til verden, må den lastes og transporteres. Her skelner man mellem transport internt i Danmark og de længere ture til udlandet.

Det er tilladt at transportere en kalv 10 dage efter den er født, hvis den skal flyttes inden for Danmarks grænser. Skal kalven derimod til udlandet og være under transport i over otte timer, skal den dog være 14 dage gammel.

Men uanset hvad gælder det, at hvis kalven stadig har sin navlestreng, eller hvis såret efter navlestrengen ikke er helet fuldstændigt, får den dog lov til at blive i stalden. Så er det nemlig ikke lovligt at transportere den.

Login