Hvis danskerne skal købe flere lokale råvarer, må detailhandlen på banen
At spise lokalt er en oplagt vej til bedre mad, mere madglæde, klimabesparelser og et større engagement i nærområdets virksomheder. Alligevel er andelen af lokale varer i vores hverdagsmad forbløffende lav. Det kan detailhandlen være med til at lave om på, skriver Judith Kyst.
I år har jeg nydt det meste af ferien på Bornholm, som ud over at være en dejlig ferieø jo er kendt for sine lokale lækkerier. For et madøre som mig giver det ekstra mening til ferielivet, når jeg kan få frisk fisk fra kutteren i Hasle, specialvarer fra torvehallen i Rønne, bornholmsk pasta, pesto fra Brugsen og hjemmedyrket squash fra den lille bod nede af vejen. Hver morgen stod jeg gladelig i kø hos bageren i Tejn, der laver surdejsbrød og pizza af lokale ingredienser.
Men da jeg en uge inde i ferien faldt i snak med bageren, begyndte billedet af Bornholm som et selvforsynende madmekka at slå revner. "Så snart turisterne forsvinder, lukker vi også", fortalte han. Erfaringen var, at der langt fra er købekraft og interesserede kunder til at holde salget af kvalitetsbrød i gang uden for højsæsonen. I øens avis kunne jeg samme dag læse, at også mange andre lokale fødevarer bliver taget af hylderne, når turisterne tager hjem.
Efter lidt research fik jeg sat tal på i en aktuel undersøgelse fra Nordisk Råd. Den viser, at kun seks procent af det, der spises på Bornholm, er lokalt produceret – på trods af, at øen samtidig eksporterer enorme mængder af fisk, kød og mejeriprodukter. For så vidt angår fiskene, der er øens kulinariske vartegn, er det faktisk kun to procent af forbruget, som fanges lokalt.