Jespersen advarer mod at plukke i anbefalingerne

KOMMISSION: Hvis landbruget og naturen skal gå en lys og bæredygtig fremtid i møde, skal alle Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger gennemføres. Det mener formand Jørn Jespersen, der advarer imod at plukke i anbefalingerne. Regeringen vil ikke love noget.

Det var den utvetydige melding fra Jørn Jespersen, formand for Natur- og Landbrugskommissionen, da han torsdag formiddag præsenterede kommissionens 44 anbefalinger til fremtidens landbrug og natur.

Hvis man virkelig vil have en robust landbrugssektor, som tager hensyn til naturen, miljøet og klimaet, så skal man ifølge Jørn Jespersen indføre alle de anbefalinger, som kommissionen har udarbejdet. Det nytter nemlig ikke noget kun at udvælge de anbefalinger, som man bedst kan lide, og så udelade resten. 

"Vi har sørget for, at der er en balance i dem, og derfor er det også tænkt, at de skal gennemføres i deres helhed," sagde kommissionsformanden til den fremmødte presse.

Login