Ingen udsigt til reform af EU's landbrugsstøtte

KOMMISSÆRPOST: Udsigterne for nedtrapning af EU's landbrugsstøtte er minimale. Dansk MEP tror ikke på ny landbrugskommissærs evner til at modstå særligt Frankrigs ønske om støtte til landbruget.

Den tidligere rumænske landbrugsminister Dacian Ciolos er udpeget til at overtage posten som EU-landbrugskommissær fra danske Mariann Fischer Boel. Denne udpegning vækker bekymring hos reformindstillede lande forud for høringer i Europa-Parlamentet i januar, hvor MEP'erne skal godkende kommissionen. 

Ciolos' franske opbakning samt hjemlandet Rumæniens ønske om en større andel af landbrugsstøtten får mange til at forudse en ende på den mere liberalt orienterede landbrugspolitik, som Mariann Fisher Boel har stået for.

Den franske forbindelse
Der er ingen tvivl om, at Dacian Ciolos var Frankrigs kandidat til kommissærposten. Den franske præsident Nikolas Sarkozy har, ifølge nyhedstjenesten EUObserver, kaldt udpegningen af Ciolos en "fransk succes".

Login