Ingen ministerhjælp til shawarma

En dansk shawarma-producent vil have fødevareministeren til at gøre noget ved de mange små restauranter, der laver egen-produktion af shawarma og kebab-kødruller, hvor bearbejdningen foregår i baglokalet uden de store hensyn til hygiejne og temperatur. Ministeren mener, at reglerne er gode nok.

Virksomheden har derfor henvendt sig til fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) og foreslået, at man kopierer ’den tyske model’.

I Tyskland har man klare retningslinjer for forhold, der skal være opfyldt, hvis man skal have lov til at lave sine egne kebab- og shawarmaruller. Desuden er der en effektiv kontrolinstans.

Hicret Multifood opfordrer fødevareministeren til at indføre de samme retningslinjer og krav i Danmark, så man sikrer befolkningen mod sygdomme i forbindelse med at indtage færdiglavede kødprodukter. Samtidig vil sådanne retningslinjer også sikre, at de virksomheder, der opfylder dem, bliver beskyttet mod dårlig omtale som følge af de brodne kar.

Login