Industrien advarer mod bisphenol A-forbud

FORBUD: Drop al snak om et forbud mod bisphenol A i fødevarekontaktmaterialer. Det er meldingen fra DI Fødevarer, Plastindustrien i Danmark samt Aluminium Danmark, efter Enhedslisten har foreslået et forbud mod det omstridte kemikalie.

Det er meldingen fra DI Fødevarer, Plastindustrien i Danmark samt Aluminium Danmark, som i et fællesbrev til Folketingets Fødevareudvalg advarer imod et nationalt forbud mod det omstridte kemikalie.

Bisphenol A er under mistanke for at være hormonforstyrrende, og i slutningen af marts fremsatte Enhedslisten et beslutningsforslag, som vil forbyde bisphenol A i al emballage, der bliver brugt til fødevarer. Forslaget har mødt opbakning fra Dansk Folkeparti, men ifølge de tre organisationer vil det være overilet at indføre et forbud, og derfor opfordrer de politikerne til at vente, til det videnskabelige grundlag er i orden.

"For BPA's vedkommende har eksperterne i EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoriet, red.) - på baggrund af hundredvis af enkeltsående undersøgelser foretaget af de førende eksperter på området - flere gange vurderet, at BPA ikke udgør en sundhedsrisiko i de mængder, som mennesker udsættes for," skriver de i brevet.

Login