Holder fast i nye cider-regler

På trods af kritik fra især Socialdemokraternes fødevareordfører, Ritt Bjerregaard, holder fødevareministeren fast i de nye cider-regler og undrer sig over i øvrigt over kritikken.

Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) mener egentlig ikke, at der som sådan er noget nyt under solen, idet de nye regler blot afspejler gældende praksis. Siden 1995 har forskellige danske virksomheder nemlig fået dispensation fra den 'gamle' bekendtgørelse for at bevare en dansk produktion af lavalkoholisk cider.

Fischer Boel under sig desuden over den tidligere fødevareministers skepsis:

"Ændringerne i ciderdefinitionen i udkastet til ny bekendtgørelse er en tilpasning af reglerne til den dispensationspraksis, der har udviklet sig i Danmark i takt med udviklingen i markedet siden 1994. Jeg har derfor reelt videreført en linje, som blev lagt under den tidligere regering, senest medio juli 2001, hvor den tidligere fødevareminister af ovenstående grunde tiltrådte en yderligere dispensation til Bryggerigruppen A/S".

Login