Højere afgifter kan styrke sundheden

AFGIFTER: Folkesundheden kan få et boost, hvis regeringen vælger at hæve afgifterne på usunde fødevarer, øl og vin. Det mener Mette Wier, tidligere formand for Forebyggelseskommissionen, og Hjerteforeningen. Dansk Erhverv er skeptisk.

Som det ser ud i dag, følger afgifterne på usunde fødevarer, vin og øl nemlig det såkaldte nominalprincip. Det betyder, at afgifterne er låst fast på et bestemt niveau, og det medfører, at afgifterne løbende bliver udhulet, i takt med at inflationen stiger.

Men i det udspil til en skattereform, som regeringen præsenterede tirsdag, står der, at den fra 2013 og frem mod 2020 vil lade afgifterne stige, så de følger den almindelige prisudvikling i samfundet. Ifølge udspillet vil afgifterne blive reguleret, så det svarer til 1,8 procent årligt frem til 2020.

Flugter med anbefalinger fra 2009
Det skal først og fremmest sikre flere afgiftsmilliarder i statskassen, som skal bruges til at finansiere skattereformen. Men det vil også have en sundhedsfremmende sideeffekt, mener Mette Wier, som var formand for VK-regeringens Forebyggelseskommission og en af fortalerne for at indføre afgifter på eksempelvis mættet fedt.

Login