Regeringen afviser minimumskrav til halm i svinestalde

DYREVELFÆRD: Fødevareminister Karen Hækkerup (S) afviser på baggrund af ny rapport at indføre minimumskrav til mængden af halm i svinestalde. Forsker bag rapporten undrer sig over ministeriets læsning.

Det fremgår af et notat til Folketingets fødevareudvalg, hvor Fødevareministeriet udlægger konklusionerne i en nyligt offentliggjort rapport fra National Center for Jordbrug og Fødevarer på Aarhus Universitet.

Af notatet fremgår det, at det ikke er praktisk muligt at gennemføre forskernes anbefalinger om et minimum på 387 gram halm per gris i de nuværende svinestalde. Effekten på dyrenes velfærd står ikke mål med de økonomiske omkostninger, en tilpasning til den mængde halm vil kræve.

"Fødevareministeriet vurderer på baggrund af ovenstående, at der ikke for nuværende hverken kan eller bør fastsættes præcise regler for, hvilken mængde halm, der tilgodeser svinenes behov for beskæftigelses- og rodemateriale," skriver ministeriet.

Login