Grøn Vækst skal reducere drivhusgasser i landbruget med 13 pct.

GRØN VÆKST: Regeringen vil bruge Grøn Vækst til at reducere landbrugets drivhusgasudledninger med 13 pct. inden 2020. Godt - men ikke godt nok, siger kritikere.

Den danske landbrugssektor skal reducere sin udledning af drivhusgasser med 1,3 mio. tons CO2-ækvivalenter inden 2020 - svarende til 13 pct. af det samlede udslip.

Det er den klimamæssige konklusion på det længe ventede udspil til Grøn Vækst i den danske landbrugssektor, som regeringen offentliggjorde torsdag i sidste uge.

"Nu tager vi for alvor fat om landbrugets udledninger af drivhusgasser. Som alle andre erhverv skal landbruget naturligvis levere deres del af Danmarks indsats," sagde klimaminister Connie Hedegaard (K) torsdag i forbindelse med fremlæggelsen af planen.

Login