Gartnerne siger ja til datomærkning af frugt

DATOMÆRKNING: Dansk Gartneri vil gerne have datomærkning på den friske frugt i supermarkederne.

Inden længe kan også den friske frugt i supermarkederne være forsynet med et datomærke på samme måde som andre varer.

Brancheorganisationen Dansk Gartneri er i hvert fald positiv over for idéen, skriver Landbrugsraadets blad FoodCulture:

"Det var egentlig fødevareministeren, der bragte datomærkningen på banen, og vi tog det derefter op i Dansk Gartneri. Hos vores medlemmer var der overordnet set positiv stemning for datomærkning, men der var selvfølgelig nogen, der kunne se de praktiske problemer, " siger Mogens Christensen, der er næstformand i Dansk Gartneri, til bladet.

Login