Formandskandidat: Forbrugerrådet skal være mere synligt

FORMAND: Bliver hun valgt som formand, vil Anja Philip først og fremmest arbejde for, at Forbrugerrådet når længere ud til forbrugerne. Derudover skal der prioriteres i rådets opgaver, og så skal rådet arbejde for en bæredygtig produktion i andre lande.

Alle danskere skal vide mere om, hvad Forbrugerrådet står for.

Det mener Anja Philip, som Forbrugerrådets bestyrelse har valgt at indstille som kandidat til formandsposten. Posten har været ledig siden efteråret, hvor den tidligere formand Camilla Hersom (R) blev valgt ind i Folketinget. Og ifølge den nye kandidat, som efter alt at dømme bliver valgt som ny formand på rådsmødet den 17. april, ved danskerne for lidt om Forbrugerrådets rolle i samfundsdebatten.

"Der er for lidt viden om, hvad Forbrugerrådet rent faktisk kæmper for, og hvordan de hjælper den enkelte forbruger. Danskerne skal vide, at de rettigheder, vi har, ikke er en selvfølge, og det er rigtig vigtigt at få flere til at engagere sig og styrke Forbrugerrådets stemme med deres medlemskab og deres demokratiske opbakning i det hele taget," siger Anja Philip til Altinget | Fødevarer.

Login