Foodexpo trak fulde huse

KORT NYT: Foodexpo melder tilbage efter en særdeles succesfuld fødevaremesse i weekenden. De højeste besøgstal i fire år, tilfredse udstillere og en optimistisk fødevareminister.

Foodexpo slog i weekenden besøgstallene for de sidste fire år. I alt besøgte 24.243 fødevaremessen hen over weekenden. Messen var desuden vært for 14 fagkonkurrencer, og fødevareminister Dan Jørgensen (S) kiggede forbi. 

Arrangørerne bag Foodexpo er meget tilfredse med weekendens udfald. Især udstillernes udbytte af messen fremhæves som en succes: 

"Vi har fået rigtig mange positive tilkendegivelser fra udstillerne, der har haft nogle travle messedage på Foodexpo. Meldingerne går både på meget interesserede besøgende og gode kontakter, som de nu skal arbejde videre med," siger projektleder Carina Kirkegaard, MCH til Food-supply.dk.

Login