FødevareDanmark: Coronavirus er yderst kritisk for fødevareleverandører

UDBRUD: FødevareDanmark appellerer i et brev regeringen til at indtænke leverandører til restauranter og andre i en eventuel hjælpepakke for coronaklemte virksomheder. Situationen er "yderst kritisk" for disse virksomheder, påpeger organistaionen.

Regeringen ser i disse dage på, hvad der kan gøres for at afbøde de økonomiske konsekvenser af coronavirussen.

Og her må regeringen ikke glemme at indtænke de mange små og mellemstore virksomheder, som er leverandører til de restauranter og andre, som for øjeblikket oplever en meget kraftig nedgang i omsætningen, lyder det i et brev stilet til fem ministre fra organisationen FødevareDanmark.

"Nedgangen har den selvfølgelige konsekvens, at eksempelvis fødevareproducenter og -grossister, som er leverandører til dem, som udsættes for aflysninger eller kraftige fald i antallet af gæster og lignende, lige nu oplever, at omsætningen på det nærmeste er gået i stå," skriver administrerende direktør Torsten Buhl i brevet.

Login