Fiskeriminister vil granske egen styrelse efter alvorlig fejl
ADMINISTRATION: Karen Ellemann (V) beder Kammeradvokaten undersøge embedsværket i egen styrelse efter mulig alvorlig fejl i fiskekvotesagen.
Kammeradvokaten skal nu undersøge sagsbehandling på fiskeriområdet.
I første omgang skal Kammeradvokaten fokusere på en række forhold vedrørerende sagsbehandlingen af nogle politianmeldelser mod fiskere i den såkaldte fiskekvotesag.
Inden for de seneste måneder har styrelsen nemlig tilbagetrukket fire til fem politianmeldelser af fiskere, som ellers var blevet politianmeldt i august forud for Rigsrevisionens stærkt kritiske rapport om administrationen af det danske fiskekvotesystem. Det skriver Politiken.