Eva Kjer rystet over støtte til Greenpeace-aktion

FISKERI: Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) er rystet over, at folketingspolitikere støtter Greenpeace-aktion i Kattegat. Oppositionen er rystet over, at ministeren blander sig i lovlig aktion.

På samrådet tog Eva Kjer Hansen kraftigt afstand fra aktionen, som hun mente var selvtægt, fordi Greenpeace ved at dumpe 203 store granitsten i to natura 2000-områder havde ændret både naturen og fiskerimulighederne.

"Vi kan diskutere, hvilke tiltag der skal laves i natura 2000-områderne, men det må være myndighederne, der træffer beslutninger om, hvad der skal laves. Sådan må det være i et demokrati," sagde Eva Kjer Hansen og uddybede, at aktionen ikke ville have været lovlig i hverken Danmark eller Tyskland.

Chokerende støtte 
Herefter langede ministeren kraftigt ud efter de folketingsmedlemmer, der har støttet Greenpeace-aktionen.
"Jeg er chokeret over, at der er folketingsmedlemmer, som synes, at det er i orden, at en organisation ændrer på naturens forhold. Det er rystende," sagde hun.

Login