Erhvervsmand helliger sig Folketinget

Venstres fødevareordfører har droppet sit arbejde i VM Margarine og arbejder nu som fuldtidsprofessionel politiker. Hans tidligere chef efterlyser flere af Henrik Vestergaards slags og kritiserer erhvervslivet for ikke at gøre nok for at få flere erhvervsmænd i Folketinget.

Han har, siden han blev valgt ind ved sidste folketingsvalg, stadig været ansat i fødevarevirksomheden VM Margarine A/S, der ligger i Vejle.

Vestergaard har - efter nu to år med et ben både i Folketingssalen og i en privat virksomhed - erkendt, at det er svært at få tid til begge dele, når man samtidig har en familie:

"Jeg er stoppet i VM Margarine for at sende et klart signal om, at jeg ønsker at satse 100 procent på folketingsarbejdet. Desuden må jeg erkende, at det er gået ud over familien, at jeg har brugt mange af de dage, hvor der ikke er møder i Folketingssalen, på VM Margarine".

Login