EL: Danmark bør forbyde GMO

FØDEVARER: Danmark bør udnytte, at der nu ikke dyrkes GMO-afgrøder i Danmark, til at indføre et totalforbud, mener Enhedslistens Per Clausen.

Per Clausen vil smede, mens jernet er varmt, når det kommer til genmodificerede (GMO) afgrøder. Danmark bør udnytte et GMO-frit momentum, som i denne uge er opstået, til helt at forbyde GMO herhjemme.

Onsdag meddelte den amerikanske fødevarevirksomhed Monsanto nemlig, at den indstiller forsøg med GMO-afgrøder i Danmark på grund af dårlige forskningresultater og modstand mod metoden i befolkningen. Og dermed bliver GMO-baseret fødevareproduktion ikke længere testet eller dyrket i Danmark.

”Det er helt oplagt at udnytte situationen til at forbyde dyrkning af GMO-afgrøder i Danmark. På den måde kan Danmark markedsføres som et land, hvor man udvikler dyrkningsmetoder og frø, som er garanteret GMO-fri og give økologien langt bedre muligheder,” siger Per Clausen i en pressemeddelelse.

Login