Eksportfremstød i Tyskland en succes

Der var både smil og madrester på læberne efter et succesfuldt eksportfremstød - og madsmagning - af danske fødevarer i Lübeck. Døre til tyske indkøbere, der normalt er lukkede, stod pludselig åbne.

Derfor har en række danske fødevarevirksomheder, den danske ambassade i Berlin og den danske FødevareIndustri gennem længere tid i fællesskab arbejdet på en slags flertrins-raket, som i sidste ende munder ud i en hjemmeside, som kan præsentere de danske fødevarer direkte over for de tyske indkøbere og forbrugere.

I fredags løb andet trin af raketten så af stablen i form af et fødevarefremstød i den tyske by Lübeck. Her havde de danske fødevarevirksomheder mulighed for hele eftermiddagen at fremvise deres produkter til tyske indkøbere.

Dagen startede dog med en ekskursion arrangeret af den danske ambassade i Berlin, der tog repræsentanterne fra de danske fødevarevirksomheder ud til Sana-klinikken, der laver mad på flere store klinikker og hospitaler i Tyskland og varehuset Citti, der både er et egentligt supermarked, men også - og mere interessant set med økonomiske briller - en indkøbscentral, hvor mange virksomheder, fabrikker, organisationer og hospitaler køber deres fødevarer ind.

Login