Eksport af vildt skal forbydes

Fødevaredirektoratet har nedsat en arbejdsgruppe, som skal vurdere, om der er behov for at stramme reglerne i forbindelse med eksport af levende vildt og fjervildtæg til jagtformål, der er forbudte i Danmark. DF-ordfører er tilfreds.

I et svar til DF-ordføreren skriver fødevareminister Mariann Fischer Boel (V), at det allerede er ulovligt at udføre opdrættet vildt med henblik på udnyttelse til jagtformål, hvis anvendelse er forbudt her i landet.

Dét er Christian H. Hansen godt klar over, men det har ind til videre ikke forhindret, at der stadig bliver eksporteret sådanne dyr alligevel.

Fødevareministeren oplyser også, at det er tilladt at udføre opdrættet vildt til lande, hvor der tillades jagtformer, som ikke er tilladt her i landet, hvis eksportøren afgiver en erklæring om formålet med eksporten. Hensigten med erklæringen er, at der ikke eksporteres fjervildt med henblik på et ulovligt formål.

Login