Det går godt for Projektet Dan Jørgensen

ÅRSDAG: Fødevareminister Dan Jørgensen (S) har i sit første år uomtvisteligt formået at sætte sit præg på den offentlige debat. Kritikere påpeger dog, at fødevareministeren bedriver lidt for meget form uden indhold fra sit embede.

En chokbølge gik gennem fødevareerhvervet sidste december, da Helle Thorning (S) berøvede landbruget deres elskede, erhvervsvenlige Karen Hækkerup (S) og erstattede hende med den idealistiske europaparlamentariker Dan Jørgensen (S).

I Bruxelles havde han gennem næsten ti år markeret sig stærkt på dyrevelfærd og miljø og skudt med skarpt mod landbrugserhvervet, hver gang han fik chancen. I et portræt i forbindelse med hans tiltrædelse skrev Altinget, at det var landbrugets mareridt, der nu rykkede ind i Fødevareministeriet.

Et år er gået, siden Dan Jørgensen satte sig i ministerstolen, og nu gør Altinget status over ministerens indsats.

Login