Denne uge på Fødevarer (24)

DET SKER: Lovforslag 145 om randzoner 3. behandles. Folketingets Fødevareudvalg har kaldt Mette Gjerskov (S) i åbent samråd om forhandlinger om et discardforbud i Skagerrak. Folkemødet på Bornholm byder på en række arrangementer inden for fødevareområdet.

Ministeren
Mandag 11. juni til onsdag 13. juni tager ministeren til Bruxelles, hvor hun deltager i rådsmøder, blandt andet om fiskerireformen.

Folketinget
Mandag 11. juni 3. behandles lovforslag 145 om randzoner.
Beslutningsforslag 78 om forbud mod menneskers seksuelle omgang med dyr 2. behandles.

Mandag 11. juni har Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kaldt fødevareminister Mette Gjerskov i samråd. Samrådet er åbent for alle og finder sted i værelse 2-133 på Christiansborg. Samrådet begynder kl. 10.45.

Udvalget har bedt ministeren redegøre for, hvorfor forhandlingerne om et discard-forbud i Skagerrak tilsyneladende er brudt sammen samt redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage i den anledning.

Login