De fleste danskere vil have køer på græs

KORT NYT: En ny undersøgelse viser, at 93,4 procent af danskerne vil have alle køer på græs om sommeren. Ifølge Økologisk Landsforening er vi langt fra mål.

Undersøgelsen, som er lavet for Økologisk Landsforening, viser, at danskerne er særdeles positive overfor græssende køer. På nuværende tidspunkt er det kun cirka 16 procent af de ikke-økologiske køer, der kommer på græs, mens alle økologiske køer, skal på græs fra midt i april til 1. november.

Undersøgelsen viser også, at næsten fire ud af fem mener, at det er vigtigt eller meget vigtigt for dem, mælken stammer fra sommergræssende køer. 

Ifølge formand for Økologisk Landsforening Per Kølster er der en nem vej at få mælk fra de græssende køer. Alt økologisk mælk kommer nemlig fra køer, der har været på græs hen over sommeren.  

Login