Dansk skuffelse i Europa-Parlamentet

Hvis det står til primært sydeuropæerne, så skal dyr kunne transporteres hele jorden rundt, hvis bare det kan betale sig. Det var konklusionen efter denne uges debat i Europa-Parlamentet omkring dyretransporter. Danske MEPere ryster på hovedet.

Fra de oprindelige krav om max. otte timers transport, måtte Europa-Parlamentets dyrevenner – herunder alle danske MEP’ere minus den konservative Christian Rovsing – se i øjnene, at f.eks. en nyfødt kalv og smågrise nu kan transporteres ni timer, så få et hvil på 12 timer , så transporteres ni timer, så få et hvil på 12 timer, o.s.v.

Inden dyrene er nået frem til destinationen, kan de i princippet være nået ’jorden rundt flere gange – bare de får et såkaldt hvil ind imellem’, som det blev udtrykt af flere MEP’ere.

Blandt de danske MEPere, der talte dyrenes sag, var venstremanden Niels Busk, der havde svært ved at skjule sin vrede:

Login