Danmark kan blive GMO-frit område

GMO: De enkelte EU-lande får selv lov at bestemme, om de vil dyrke GMO-afgrøder på deres jord, meddelte fødevareministeren, da Folketinget førstebehandlede et lovforslag om GMO-frie zoner i Danmark.

"Der er et forslag på vej fra EU-kommissionen om at udvide medlemsstaternes nationale kompetencer, når det gælder dyrkning af GM-afgrøder på den enkelte medlemsstats område. Forventningen er, at forslaget vil give medlemsstaterne mulighed for selvstændigt at beslutte, hvilke GMO-afgrøder der skal dyrkes i den enkelte medlemsstat," sagde ministeren i sin tale.

Ifølge gældende EU-lovgivning har landmændene i de enkelte medlemsstater på nuværende tidspunkt frihed til at dyrke GMO-afgrøder, hvis de vil. Der er dog endnu ingen, der gør det.

Ministeren tog brodden ud af debatten
Meddelelsen om, at EU måske vil lade det være op til den enkelte stat at tage stilling til GMO, fjernede præmissen for beslutningsforslaget og tog brodden ud af debatten.

Login