Danish Agro henter ny koncerndirektør fra Jægerforbundet

Direktør for Danmarks Jægerforbund, Michael Stevns, er ny koncerndirektør i Danish Agro med ansvar for koncernens Agribusiness Support-division.

Senest 1. maj starter Michael Stevns som ny koncerndirektør i Danish Agro. Det skriver Danish Agro i en pressemeddelelse.

Michael Stevns erstatter dermed Søren Rathckes, der valgte at fratræde som administrerende direktør i Hedegaard A/S, hvorfor han derfor også måtte udtræde af Danish Agros koncernledelse.

Michael Stevns kommer fra en stilling som administrerende direktør for Danmarks Jægerforbund, hvor han har været ansat siden 2013. Han har tidligere i karrieren arbejdet som direktør i blandt andet Landbrug & Fødevarer, Arla Foods og Mejeriforeningen. Han bestrider desuden flere bestyrelsesposter i blandt andet Pajbergfonden.

Login