Carl Aage Dahl: Jeg fulgte bestyrelsens linje

INTERVIEW: I mandags mistede Carl Aage Dahl sin post som Landbrug & Fødevarers administrerende direktør. "Ikke nogen behagelig oplevelse," siger han til Altinget | Fødevarer og understreger, at han fulgte bestyrelsens linje.

”Det er selvfølgelig ikke nogen behagelig oplevelse at blive afskediget. Men omvendt er det et grundvilkår, man må leve med som direktør, at bestyrelsen og formandskabet har ret til at afskedige en. Og sådan skal det selvfølgelig også være.”

Meldingen kommer fra Carl Aage Dahl, der indtil i mandags var administrerende direktør for Landbrug & Fødevarer.

Efter tre år som frontperson for den magtfulde erhvervsorganisation blev han til offentlighedens store overraskelse skiftet ud med Venstre-politikeren og forhenværende forsvarsminister Søren Gade. En mand, som ikke har den store erfaring inden for landbrugs- og fødevaresektoren, men som derimod kan brænde igennem i både seriøse nyhedsudsendelser og billedrige sladderbladsinterviews. Noget, som Carl Aage Dahl ifølge kritikere aldrig har formået, og som derved blev hans akilleshæl.

Login