Besparelser på vikarordninger dybt useriøst

Formanden for Folketingets Fødevareudvalg, Christian H. Hansen (DF), er først og fremmest irriteret over fremgangsmåden hvormed finanslovsforslaget blev uddelt på. Når det er sagt, vil han bekæmpe besparelserne på vikar- og konsulentordningerne med næb og klør.

"Nu har jeg haft en del møder her i Jylland det sidste stykke tid, og jeg er derfor ikke en af de få indviede, der har fået forslaget tilsendt. Derfor synes jeg først og fremmest, at regeringen skal tage sit arbejde seriøst og lade være med at lække dele af det til de få udvalgte."

Han er dog ikke længe om at vende blikket mod de foreslåede besparelser på vikar- og konsulentordningerne, som han sidste år kæmpede for at bevare:

"Det er dybt useriøst at skære så dybt i vikar- og konsulentordningerne. Men som sidste år må jeg på den igen og bekæmpe det med næb og klør."

Login