Åbent samråd om overproduktion af svin

Folketingets Fødevareudvalg er ikke tilfredse med fødevareministerens hidtidige håndtering af de store svinebaroners overproduktion af svin. Derfor skal hun nu - for åbne døre - forklare, hvad hun har tænkt sig at gøre.

Udvalget har bedt ministeren forklare, hvorfor overproduktionen af svin først opdages nu samt redegøre for, hvorledes regeringen afgørende vil forbedre kommunernes kontrol med svineproduktionen. Samrådsspørgsmålene kan læses nedenfor.

Samrådet er åbent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser går efter først til mølle-princippet.

Hvis man ønsker at overvære det åbne samråd, kontaktes udvalgets sekretariat på tlf. 33 37 55 36 senest tirsdag den 9. marts kl. 12.00. For gæster, der kommer udefra og skal ind på Christiansborg, må der påregnes ekstra tid på grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.

Login