Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

Radikale vil vise vejen til et fuldstændigt CO2-neutralt samfund, landsmøde hos Dansk Fjernvarme, samråd om PFOS-forurening fra brandskum og fremtiden for minkavlere, og så er de europæiske energiministre hasteindkaldt til ekstramøde på grund af galoperende prisstigninger. Få ugens grønne overblik her.

Ovenpå efterårsferien kommer dansk politik hurtigt op i omdrejninger igen.

Minkkommissionen fortsætter med at give et mere fuldendt billede af sagen end det daværende Miljø- og Fødevareministerium gav i sin redegørelse, og så varmes der for alvor op til årets store klimatopmøde, der starter i næste uge.

Mandag er der dog ikke meget på programmet, dog vil forskere fra Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Lund Universitet holde oplæg foran Klimaministeriet og blokere vejen dertil i håb om at råbe regeringen op om at føre en mere videnskabsbaseret klimapolitik. Gruppen, som er kaldt Scientists Rebellion er tilknyttet folkebevægelsen Extinction Rebellion.

Login