Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge
DET SKER: Havbrug, plastprodukter og klimabistand er et par af de emner, som politikerne vil kaste sig over i denne uge. Få dit overblik her.
Godmorgen og velkommen til en ny uge, hvor det særligt er på Christiansborg, at det sker.
Der er blandt andet samråd om Mercosur-aftalen og den danske klimabistand, og særligt tirsdag bliver hektisk med masser af lovbehandling i folketingssalen.
MANDAG
Først skal vi dog til Køng Mose i Vordingborg Kommune, hvor landbrugs- og fødevareminister Rasmus Prehn (S) mandag besøger det lavbundsareal, hvor Danmarks første - og indtil videre eneste - solcellepark skal opføres.
Formålet er at gennemgå de praktiske problemer, der er ved at udtage lavbundsjord til solcellepark og hvilke synergieffekter, der er ved at koble de to ting sammen.