Christian H. Hansen: Hvis jeg var minister

ØNSKETÆNKNING: Altinget | Fødevarer har spurgt alle ordførerne, hvordan de ville regere som fødevareminister. Læs her om Christian H. Hansen fra partiet Fokus, der ville skærpe kontrollen med produktionsdyr og støtte økologien igennem offentlige indkøb til institutioner.

Hvis jeg var fødevareminister, ville jeg som det første skærpe den kontrol, som Fødevarestyrelsens Rejseholds fører med svinefarme og andre virksomheder, der holder produktionsdyr. Velfærden for produktionsdyrene ville absolut være prioritet nummer ét, når jeg havde sat mig i ministerstolen. Men når dyrevelfærden var på plads ville min næste opgave være at sikre danskerne sundere og renere fødevarer.

Hvad ville du arbejde for at få med i CAP-reformen?

EU´s landbrugsstøtte (CAP) skal reformeres. Fokus´ helt principielle holdning er, at landbrugsstøtten er skadelig for landbruget og over tid bør udfases. Men det er en udmærket begyndelse at gøre støtten afhængig af produktionsformen, således at økologisk landbrug prioriteres.

Login