Ny direktør i Horesta

Katja K. Østergaard bliver den nye direktør i Horesta. Hun kommer fra en stilling i Dansk Erhverv.

Katia K. Østergaard tiltræder som ny adm. direktør i Horesta den 1. oktober.
Hun er 40 år og direktør i Dansk Erhverv. Her har hun været en del af direktionen, siden organisationen blev stiftet i 2007.

Katia K. Østergaard er født og opvokset i hotelbranchen. Hun er uddannet advokat og har tidligere stået i spidsen for Horestas arbejdsgiveraktiviteter og overenskomstforhandlinger. Herefter var hun som personaledirektør i Hilton International Nordic Region en del af hotelkoncernens danske ledelse, indtil hun igen gik ind i organisationsverdenen, først som direktør og medlem af direktionen i HTS, og sidenhen Dansk Erhverv.

Hun afløser Lone Njor Hulth, som har stået i spidsen for Horesta gennem otte år.

 

Login