Millioner til dansk fiskeri

Fiskeri: Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået aftale om at øge den finansielle ramme for Den Europæiske Fiskerifonds indsats i 2010 med i alt 35 millioner kroner.

De ekstra midler giver mulighed for at give penge til flere projekter. Fødevareminister, Henrik Høegh (V), er godt tilfreds og siger på Fødevareministeriets hjemmeside:

"Fiskerierhvervet er ude i hårdt vejr og derfor er det lige nu vigtigt, at de penge, vi har til rådighed i fiskeriudviklingsprogrammet, også kommer ud i erhvervet og skaber aktivitet og vækst i vore udkantsområder."

Den finansielle ramme er udvidet med 26 millioner kroner fra EU og 9 millioner i nationale midler.

Login