Løkke: Grøn Vækst er i balance

LANDBRUG: Grøn Vækst er i balance, mener statsministeren, som understreger, at miljøbeskyttelse og landbrugsproduktion godt kan kombineres. Ny hjælpe-pakke på vej til landbruget.

"Jeg vil gerne sige, at miljøbeskyttelses-hensyn og muligheden for god virksomhedsdrift sagtens kan balanceres. Det er jo det, der er hele ambitionen i Grøn Vækst," sagde han på pressemødet.

Ved flere stormøder i den seneste tid har rasende landmænd skældt ud på regeringens Grøn Vækst-aftale, som de mener pålægger landbruget nye, store byrder i form af strenge miljøkrav.  

Men på pressemødet påpegede statsministeren, at Grøn Vækst også giver landbruget muligheder som energi-leverandører, samtidigt med at regeringen har liberaliseret landbrugsloven, så der skabes mulighed for, at ny, frisk kapital kan finde vej til landbruget.

Login