Landbrugsstøtte i høring på Christiansborg

CAP: Torsdagens CAP-udspil vil tegne et billede af Danmarks handlemuligheder som EU-formand i 2012. For bedst mulig forberedelse til formandskabet tager S og SF nu initiativ til en høring på Christiansborg.

Europæiske politikere og organisationer venter i dag med spænding på EU-Kommissionens officielle forslag til den fælles landbrugspolitik (CAP) for 2014-2020.

Papiret vil ikke indeholde specifikke tal, men vil i stedet udstikke nogle forskellige principper og veje, som Europa kan vælge at gå i forhold til den fremtidige fælles landbrugspolitik.

Og her vil Kommissionens anbefaling ligge et pragmatisk sted imellem det danske ønske om afvikling og så en status quo. Det vil lyde, at budgettet skal forblive på samme niveau, men i stedet fordeles anderledes - til fordel for blandt andet Østeuropa samt natur og miljø. Det har tidligere versioner af udspillet vist, og det er også den eneste realistiske mulighed for at nå til enighed blandt medlemslandene.

Login