Dansk Folkeparti laver ordførerrokade

ROKADE: Dansk Folkeparti gennemfører nu en mindre ordførerrokade. Spørgsmålet er, hvem der i fremtiden skal tegne fødevarepolitikken.

Onsdag skulle gruppeformand Kristian Thulesen Dahl ifølge Altingets oplysninger tage endelig stilling til de ønsker til poster, som ordførerne ytrede til sommergruppemødet, og det skulle så drøftes på et gruppeledelsesmøde onsdag aften.

Marlene Harpsøe i spil?
Behovet for en rokade bunder først og fremmest i Morten Messerschmidts afgang til Bruxelles. Mange har siden gisnet om, at det sandsynligvis bliver hans efterfølger i Folketinget, Per Dalgaard, der også skal overtage klimaordførerskabet.

Og så har Jørn Dohrmann meldt ud, at han ikke længere ønsker at være fødevareordfører og formand for fødevareudvalget. I den forbindelse er især Marlene Harpsøe blevet nævnt som mulig efterfølger, men her er billedet mere uklart.

Login