Landbruget med i erhvervspakke

PAKKE: Landbruget kom med i regeringens nye erhvervspakke, der med 4,2 milliarder skal sætte gang i investeringer og eksport.

Tirsdag fremlagde økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) regeringens nye erhvervspakke til små og mellemstore virksomheder. Aftalen blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. I modsætning til de tidligere vækst- og kreditpakker er landbruget med denne gang.

Og det vækker glæde hos Landbrug & Fødevarer.

"Der er et stort investeringsbehov i landbruget netop nu, og vi ved, at investeringer i landbruget også gavner beskæftigelsen i byggeriet og agroindustrien. Investeringerne vil samtidige sikre råvaregrundlaget i fødevareindustrien og styrke eksporten. Derfor er det meget glædeligt, at landbruget er kommet med i vækstpakken," siger Carl Aage Dahl, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.

Login