Landbruget slipper ikke for ekstraregning i Grøn Vækst

GRØN VÆKST: Eva Kjer Hansen (V) roser landbrugets Grøn Vækst-udspil for at være proaktivt og konstruktivt. Men hun vil ikke love, at der ikke bliver sendt en ekstraregning til erhvervet.

Ikke flere regninger til os. Det var budskabet fra et hårdt presset landbrug, som fredag præsenterede sit indspark til regeringens Grøn Vækst-forhandlinger.

I stedet for at sende regningen til landmændene bør regeringen hjemtage alle EU-midler, lød et af finansieringsforslagene. Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) vil dog ikke love, at landbruget slipper for at punge ud - men oplyser, at de syv ministerier, som forhandler den stærkt forsinkede pakke, også ser på hjemtagningen.

"Vi er ved at se på, hvad der skal til for at finansiere de ambitioner, vi har i forhold til varetagelse af miljø og natur samt vækstelementet. I den forbindelse undersøger vi også mulighederne for at hjemtage midler - og der er med sundhedstjekket banet vej for, hvor mange ekstra midler der er tale om," siger ministeren.

Login