Hvad skal merindtægten fra fødevaremoms bruges til?

Stigende fødevarepriser er et globalt problem. Fødevarepriserne i Danmark alene er steget med ikke mindre end 7,7 pct. siden april sidste år, - og med én pct. alene fra marts til april.

Nationalt set må dette alt andet lige give statskassen en merindtægt med hensyn til moms på fødevarer. 

Altinget | Fødevarer har derfor spurgt en række fødevareordførere om, hvorvidt disse ekstra midler skal bruges på bestemte områder som eksempelvis sundhed og kampen mod fedme. 

S: Bestemt en tanke værd
Socialdemokraternes fødevareordfører, Bjarne Laustsen, gør opmærksom på, at momsindtægter som en hovedregel ikke er bundet til bestemte områder. Samtidig afviser han dog ikke, at denne praksis kan tages op til revision.

Har Socialdemokraterne et bud på, hvad de ekstra indtægter skal bruges til? Skal de bruges til noget sundhedsfremmende, fedmebekæmpelse eller lignende? 

"Det kunne man selvfølgelig godt overveje. Vi har dog aldrig sagt, at momsen skal tilbageføres til et bestemt område, men der er da grund til at kigge på det.

Noget andet, der er grund til at kigge på, er et system, hvor vi kigger på, om det er rimeligt, at priserne stiger så meget, som de gør - om der er belæg for det i det hele taget."

Men indtil man får gjort noget ved de stigende fødevarepriser, får man disse ekstra midler i statskassen. Måske kunne man bruge dem på noget, der var i sammenhæng med fødevareområdet?

"Det er korrekt. Det er bestemt en tanke værd. Altså, nu ligger der jo den der skattepakke med kantinemomsen. Man vil bruge nogle penge derfra til lige nøjagtig dét, du taler om, sundhed, fedme og sådan noget. Men så skal loven jo først vedtages inden.

Men der er i hvert fald en grund til at kigge på det. 

Og hvis der er nogle varer, der er særligt slemme, så burde det offentlige komme en merafgift på. Derfor var det vanvittigt at sætte sodavandsafgiften ned for nogle år siden. Det var ikke særligt smart."

R: Både ja og nej
Afgiften på sodavand er ligeledes et område, der står højt på prioriteringslisten hos De Radikales fødevareordfører, Bente Dahl. 

I en pressemeddelelse har hun gjort sig til talsmand for bl.a. for at omlægge afgifterne, således at sunde fødevarer bliver billigere, og slik, alkohol, tobak og sodavand kun bliver dyrere.

Hvis man sætter afgifterne op, får staten endnu en indtægt. Skal pengene herfra så møntes på et område til specielt at fremme sundhed?

"Vi vil sætte afgifterne op for at mindske salget, så vi får ikke nødvendigvis flere penge ud af det. Det er ikke hensigten at få flere penge ind på det. Det er hensigten at nedsætte salget af det her sukkervand.

Og skulle der blive overskud, så skal det bruges målrettet på bekæmpelse af fedmeproblematik-området.

En anden ekstra indtægt, som staten i disse tider indkasserer, stammer fra momsen på de stigende fødevarepriser. Kan disse midler bruges på at gøre noget for sundheden?

"Jeg mener ikke, at vi bare kan skovle moms ind og sige: 'Nu bliver fødevarerne dyrere og det er godt for statskassen.' Jeg mener, vi skal forsøge at finde nogle redskaber, så vi kan håndtere den nye situation - for det er altså en ny situation med den kæmpevækst.

Men her og nu - om vi skal bruge den her øgede indtægt - både momsmæssigt og på anden vis - til at bekæmpe fedmeproblematikken?

Jeg kan både sige ja og nej.

Vi skal i hvert fald nok finde finansieringen, og vi skal nok få brugt pengene hensigtsmæssigt med hensyn til, at der kommer sammenhæng i tingene."  

EL: Kompensation til de lavtlønnede
Enhedslistens fødevareordfører, Per Clausen, mener, at man på kort sigt bør kompensere folk med de laveste indkomster og på længere sigt differentiere momsen på frugt og grønt. 

Hvad mener Enhedslisten, at pengene fra merindtægten skal bruges til?

"Der er to ting at sige til det. De voldsomt stigende fødevarepriser gør det jo endnu mere aktuelt end tidligere at snakke om nedsat moms på de betalte fødevarer.

Det er klart, at hvis man skal gøre det, så forudsætter det også, at man er i stand til at gennemføre en eller form for nogenlunde effektiv priskontrol, så man ikke bare forærer pengene væk til virksomhederne.

Det er én ting, man kan sige til det.

En anden ting er, at man bør kompensere nogle af de mennesker, som har de laveste indkomster, og hvor de stigende fødevarepriser derfor rammer markant.

Vi synes, man burde give den gruppe et ekstraordinært løft, som burde svare nogenlunde til det, man kan eftervise, at de betalte fødevarer er steget med. Og der er jo sikkert et eller andet sted omkring en 6-7 pct., mindst.  

Der er jo ingen tvivl om, at det er et problem for alle, men det er særligt et problem for folk med lave indkomster, fordi de jo sådan set bruger en større andel af deres indkomst på fødevarer.

Det er altså det, man kan sige, - én ting er den lidt mere langsigtede model for at diskutere et system, der gør, at man kan få større mulighed for faktisk at kontrollere prisstigningerne og nedsættelse af moms på fødevarer, og samtidig også en kompensation til de grupper, der rammes særlig hårdt."