Færre bakterier i fremmed kyllingekød

CAMPYLOBACTER: Der er indtil videre fundet færre campylobacter-bakterier i det udenlandske kyllingekød i 2008 end året før.

Det går lidt bedre med bakterieniveauerne i importeret kyllingekød til Danmark.

Nye tal fra Fødevarestyrelsens såkaldte "case-by-case"-kontrol viser, at der i de første tre kvartaler i 2008 er fundet campylobacter i 26,5 pct. af de udenlandske kyllinger, mens tallet for 2007 var 35,5 pct.

Også andelen af partier, der blev vurderet som direkte farlige, er faldet. Det var 7,2 pct. i 2007, men kun 2,7 pct. i begyndelsen af 2008, og for de danske kyllinger er andelen gået fra 15,1 pct. til 13,4 pct.

Login