Købmænd afviser datomærkning af frugt

FRUGT: De Samvirkende Købmænd vil ikke være med til at datomærke frugt.

Købmændenes brancheforening DSK vender tommelfingeren nedad over for forslaget om at datomærke frugt, som oprindelig kommer fra fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), og som gartnerierne ellers har udtalt sig positivt om.

Det skriver organisationens fødevarechef Kirsten Jacobsen i et debatindlæg i Landbrugsraadets blad FoodCulture.

"Det vil være et meget stort arbejde for butikkerne at skulle skrive skilte med en eller flere datoer, hver gang de fylder op i frugt- og grøntafdelingen. Der er allerede krav om mærkning/skiltning med oprindelsesland og i mange tilfælde sort, klasse, osv., men disse oplysninger kan godt være de samme fra dag til dag," skriver Kirsten Jacobsen.

Login