DF positiv over for flere øko-penge

NYHED: Dansk Folkeparti vil holde et vågent øje med udviklingen på øko-markedet og vil ikke afvise, at der skal flere penge på bordet.

Hvis det økologiske marked vokser, sådan som økologerne selv forudser, kan det blive nødvendigt med flere støttekroner fra landdistriktsmidlerne.

Det siger Dansk Folkepartis fødevareordfører Christian H. Hansen til Altinget | Fødevarer, efter at nye tal fra Danmarks Statistik har vist, at der ikke er økologisk foder nok i Danmark til at i mødekomme efterspørgslen efter økologiske produkter.

"Hvis udviklingen fortsætter, så vil vi drøfte, om der er behov for yderligere tiltag. Der er garanti for øko-pakken, men der er ikke sagt noget om, om tallet skal være endnu højere. Jeg vil i hvert fald holde øje med, hvad der sker," siger Christian H. Hansen.

Login