V-finansordfører i opgør med landbruget

Venstres finansordfører lægger i ny bog op til et frontalt opgør med danske industri- og landbrugsinteresser i sit forsvar for globaliseringen.

Bogen er i følge forlagets foromtale "et bidsk og kontroversielt opgør med de kredse i blandt andet dansk industri og landbrug, som fortsat synes mere interesserede i at beskytte deres særinteresser end i at bidrage positivt til lokal- og verdenssamfundenes udvikling."

Kristian Jensen mener, at hvis der er et problem ved globaliseringen, så er det, at den stadig lægges for mange hindringer i vejen - også herhjemme.

Med omfattende dokumentation gør Kristian Jensen, som Bjørn Lomborg har gjort det for miljøpolitikken, op med en lang række af de gængse myter om globaliseringens skadevirkninger, herunder idégrundlaget for organisationer som Attac. Kristian Jensen forsøger i sin bog at påvise, hvordan globaliseringen tværtimod er til gavn for såvel industrialiserede som mindre udviklede lande - fra Herning, hvor han er valgt, til Bangladesh.

Login