ARLA skal ikke kunne give penge til sig selv

"Vi vil ikke acceptere, at der ikke er kontrol med skatteydernes penge" siger fødevareordfører Ritt Bjerregaard. "Resultatet er jo blevet, at store selskaber som Arla og Danish Crown i realiteten sidder og fordeler 550 mio. kr. til sig selv eller til formål, hvor de har en særlig interesse - det er fuldstændigt uacceptabelt".

Fødevareordfører Ritt Bjerregaard fortsætter: "Vi vil sikre, at fondenes virksomhed gøres mere gennemskuelig. Vi vil sikre, at de små økologiske producenter får en forholdsmæssig del af fondsmidlerne. Vi vil sikre, at penge kan målrettes de steder, hvor der er et særligt behov."

Derfor har Socialdemokraterne i dag fremsat et forslag, der skal sikre, at fordelingen af disse betydelige, offentlige midler sker på en måde, der er til gavn for en alsidig fødevareproduktion og forbrugerne. Det skal ske ved at forhindre, at en enkelt stor virksomhed eller organisation sidder på et flertal i fondenes bestyrelser.

Login