Ophedet politisk debat om GDA-mærkning

GDA: Den politiske strid om GDA-mærkningen tager til. Et flertal vil sandsynligvis tvinge fødevareministeren til at arbejde for et forbud i stedet for forbedring – S lover dog ikke sin støtte til en beretning.

Når Folketingets Fødevareudvalg onsdag sætter sig sammen, vil et flertal uden om regeringen sandsynligvis blive enige om at få Eva Kjer Hansen (V) til at modarbejde GDA-mærkningen i EU-regi.

Indtil videre har ministeren arbejdet for at få ændret EU-Kommissionens udspil til det bedre, men det stykke arbejde må hun formentlig sætte punktum for.

Dansk Folkeparti, SF og de andre politiske modstandere af GDA'en skal dog ikke føle sig sikre på deres støtte fra Socialdemokraterne, når beretningen skal vedtages. For fødevareordfører Bjarne Laustsen er ikke helt tilfreds med udkastet.

Login