Skolemadordninger virker ikke

NYHED: Skolebørnene gider ikke købe den sunde mad, selv om de får den tilbudt, viser ny undersøgelse.

Store investeringer i skolemadordninger over hele Danmark giver ikke det optimale afkast i form af sundere og slankere børn.

Børnene i de danske skoler køber nemlig stadigvæk helst pizzaer, pølsehorn og kakaomælk og lader frugten ligge - også selv om mange skoler gør sig store anstrengelser for at tilbyde sunde og nærende måltider.

Det viser tre nye rapporter, Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) netop har udgivet. Rapporterne har undersøgt udbud, sortiment og salg fra madordninger på 30 repræsentativt udvalgte skoler - og de viser, at hele 35 pct. af elevernes køb er retter som brød, ostehaps, syrnede mælkeprodukter, kage og müslibarer, mens frisk frugt og grønt skraber bunden med 2-3 pct.

Login