Rapport: EU's øko-kontrol halter

ØKOLOGI: EU's Revisionsret kritiserer kontrollen med den økologiske produktion i EU. Fødevareminister Mette Gjerskov (S) lægger nu op til en større ensretning af EU-landenes øko-kontrol.

Kontrollen med den økologiske produktion rundt om i EU er mange steder mangelfuld og hullet, og det kan skade forbrugernes tillid til de økologiske madvarer, som de kan finde i fryseboksen eller på hylderne i det lokale supermarked.

Det fastslår Den Europæiske Revisionsret i en dugfrisk revisionsrapport, hvor den i skarpe vendinger kritiserer Unionens nuværende økologi-kontrol.

Ifølge Revisionsretten - der er unionens pendant til den danske Rigsrevision - har myndighederne i flere af medlemsstaterne forsømt at føre ordentligt tilsyn med de lokale kontrolorganer.

Login