Vestager og Løkke peger på Olli Rehn som ny formand for EU-Kommissionen

KORT NYT: Margrethe Vestager (R) og Lars Løkke Rasmussen (V) peger i fællesskab med 12 andre europæiske partiledere på finske Olli Rehn som EU-Kommissionens næste formand. Han er ikke en ønske-kandidat, lyder det fra Venstres Jens Rohde.

I et fælles brev peger Lars Løkke Rasmussen (V) og Margrethe Vestager (R), i fællesskab med 12 andre europæiske liberale partiledere, på den finske EU-kommissær Olli Rehn som ALDES spidskandidat til valget om formandsposten i EU-Kommissionen. Se hele erklæringen her

Partilederne forklarer i brevet, at de ser Olli Rehn som en oplagt EU-kommissionsformand, der vil kunne takle de økonomiske udfordringer i Europa. Blandt andet på grund af hans internationale erfaring. 

"Han har arbejdet tæt sammen med Europa-Parlamentet, regeringsledere og globale finansielle institutioner for at dæmme op for eurozone-krisen og for at sikre forudsætningerne for en fremtidig økonomisk stabilitet. Hans erfaring vil blive en stor fordel for ALDE-gruppen og for EU-Kommissionen," lyder det i brevet.

Login