Vestager vil stramme grebet om techgiganterne

VÆRKTØJ: I to stykker lovgivning vil EU slå et søm i med to hamre. Begge lovforslag skal gøre internettet til et mere sikkert, trygt og transparent sted med mere fair konkurrence. Det ene er møntet på alle virksomheder.

Der kommer nye værktøjer til at tøjle verdens mest magtfulde virksomheder i værktøjskassen, hvis EU vedtager den store digitale lovpakke, som EU-Kommissionen præsenterede i går eftermiddag.

Kommissionen, personificeret i ledende næstformand Margrethe Vestager og kommissær for industri Thierry Breton, præsenterede en stor lovpakke indeholdende to stykker lovgivning, som bredt set skal give EU-systemet bedre muligheder for at indskrænke store digitale virksomheders magt og sørge for, at mindre virksomheder har en fair chance.

Digital Services Act og Digital Markets Act, som forslagene hedder, skal også indhegne store techvirksomheders muligheder for at misbruge deres størrelse og samtidig holde dem ansvarlige for, hvad de som platforme huser.

Login